Rope access er en arbejdsmetode, hvor man ved hjælp af reb og sele opnår adgang til svært tilgængelige arbejdsområder, for at udføre en specifik opgave.

Der findes endnu ikke én almindeligt udbredt dansk betegnelse for rope access, og man kan støde på forskellige betegnelser som industriklatring, erhvervsklatring, arbejdsklatring, rebteknik og rapelle-arbejde. I branchen bruger vi den engelske betegnelse rope access, der kan oversættes direkte til “rebadgang”.

Hvor kommer Rope access fra?

Rope access stammer oprindeligt fra caving. Første gang man brugte reb til at opnå adgang til et ellers utilgængeligt område var i 1889 i Frankrig. Caving er det samme som huleudforskning, og det foregår i sagens natur under jordens overflade, hvor blandt andet reb, sele og forankringer er både særdeles anvendelige og nødvendige.

Historien om rope access starter i Storbritannien i 1980, hvor cavere og klatrere begyndte at bruge teknikken. I starten brugte man et system med kun ét reb. På baggrund af dette system udviklede man i midten af firserne et system med to reb – det samme system, som vi anvender i dag.

Opsætning af Strips i Tivoli

Rope access og IRATA.

Det første registrerede dokument om rope access blev udgivet i England i 1989, hvor den engelske regering vedtog, at der skulle udarbejdes en ACoP (Approved Code of Practice) for rope access. IRATA blev skabt af seks pionerer på området for at opretholde et højt kvalitetsniveau og sørge for, at der fortsat var fokus på sikkerheden i branchen. I begyndelsen havde rope access-teknikere for det meste en baggrund i caving eller klatring, der gav dem den fordel, at de på forhånd mestrede udstyret og klatreteknikkerne. De måtte så tilegne sig et håndværk. I dag er der blevet byttet om på rollerne, og det er i stedet håndværkere, der tilegner sig klatreteknikker. I England har rope access i dag udviklet sig til den sikreste arbejdsmetode for arbejde i højden.