RT9 CASE | Maersk Offshore: Opsætning af specialstilladser i norsk sektor
Maersk offshore
OPGAVEN OG LØSNINGEN
Kunden skulle have skiftet kabler langs cantilever på begge sider. Forankringsmulighederne var meget små, og derfor blev RT9 spurgt om en løsning. Vi byggede et systemhængestillads, som vejer 25-35 kg pr m2 og kan designes efter klasse 4 stilladser (500 kg pr. m2). Stilladset løb over 40 meter langs siden og yderligere videre under et plateau.
Stilladset blev hængende, selvom riggen var fuldt ud boredygtig, og cantileveren kunne bevæge sig, lige som kunden havde brug for. Det havde den betydning, at kunden kunne prioritere anvendelsen af stilladserne, som det passede ind med boreaktiviteterne, hvilket ikke ville være muligt med andre metoder. Ud over stilladsarbejdet hjalp vi med diverse andre opgaver inden for samme scope.
VARIGHED
Juni til oktober 2019.
Denne opgave var specialdesignet til Maersk Offshore. Mange typer af hængestilladser ville være for tunge til konstruktionen, og forankringsmulighederne krævede en speciel løsning. Disse stilladser endte med at blive den mest optimale metode.
Med Rope Access kan vi bygge hængestilladser hurtigt og effektivt. Og Rope Access gav samtidig mulighed for at fortsætte boringen uforstyrret.
Kontakt os og hør mere om hvilke løsninger vi kan tilbyde jer!
Hos RT9 er vi specialister i løsninger til montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på svært tilgængelige og ufremkommelige steder. Sikkerhed, tidsstyring og kvalitetssikring er altid i centrum, og alle opgaver løses altid i tæt kontakt med kunder og samarbejdspartnere.