IRATA (Industrial Rope Access Trade Association) er en global, non-profit klatreorganisation, der blev stiftet i Aberdeen i Skotland sidst 1980’erne med henblik på at sikre det højeste sikkerhedsniveau i verden inden for rope access.

IRATA dækker hele verden og har mere end 400 medlemsfirmaer fra over 65 lande. Hver verdensdel er delt op i såkaldte RAC’er (Regional Advice Commitee). RT9 har været med til at grundlægge den skandinaviske RAC, som hjælper med at opretholde den høje standard for rope access i Skandinavien. Det gør vi blandt andet ved at kommunikere med Arbejdstilsynet og ved at dele ud af vores viden.

Forskellen på IRATA-teknikere og IRATA-firmaer:
  • Teknikercertifikatet gives til den person, der udfører rope access-opgaver.
  • Firmaet udgør et komplet og implementeret sikkerhedssystem, hvor arbejdet følger sikkerhedsmanualer og -procedurer.
Der er to typer af medlemsfirmaer – operative firmaer og træningsvirksomheder:
  • Operative medlemsfirmaer har implementeret et komplet sikkerhedssystem fra ende til anden. Desuden indrapporterer vi vores arbejdstimer og hændelser til IRATA med henblik på udarbejdelse af statistikker, der hjælper os med løbende at optimere vores arbejde og sikkerhed
  • Træningsvirksomheder er certificerede til at uddanne IRATA-teknikere på Level 1–3.

Hvert år udfører IRATA den såkaldte Work And Safety Analysis (WASA), som tager udgangspunkt i alle medlemsfirmaers indberettede timer og hændelser. Ved årets afslutning udarbejdes en rapport, hvor der redegøres for sikkerheden for rope access som arbejdsmetode.

Hvis der opstår en hændelse, som hele klatresamfundet bør have kendskab til, tager IRATA-audit – der også står for godkendelsen af virksomhederne – ud og undersøger hændelsen på stedet for at udarbejde en såkaldt Safety Bulletin.

Læs mere på IRATAs hjemmeside.

IRATA-dokumenter:

  • ICOP (International Code Of Practice)
  • TACS (Training Assessment Certification Scheme)
  • WASA (Work And Safety Analysis)